Brug for hjælp?

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

GRATIS LEVERING OVER 499,-

14 DAGES RETURRET

Har du tidligere haft en kundekonto? Så bedes du oprette en ny her eller i kassen i forbindelse med et køb.

Grå/kolde hårfarver

OPSKRIFTER PÅ POPULÆRE GRÅ HÅRFARVER 

Nedenfor finder du en række forskellige opskrifter og forslag til at opnå en grålig hårfarve. Man skal dog være opmærksom på, at en grå hårfarve ikke holder særlig lang tid, så der vil ikke gå længe før håret skal genfarves.

Lidt om farverne der foreslåes:
De farver, der hedder 0.17 og 0.12 er kun tonere, de er ikke permanente hårfarver.
10.1 og 11.17 er kolde permanente hårfarver. Disse kan overvejes, såfremt man vil satse på en mere permanent/blivende hårfarve.

OBS!!! HÅRET SKAL VÆRE AFBLEGET OG HELT HVIDT FOR AT OPNÅ EN FLOT GRÅ HÅRFARVE! HVIDT HÅR ER EN FORUDSÆTNING FOR AT OPSKRIFTERNE KAN BRUGES OG VIRKER SOM DE SKAL!

Mulighed 1 – farvning med toner (ikke permanent):
For en lys grålig hårfarve: 0.17 blandes med 3% beize. Blandingsforhold 1+2 (1 del farve, 2 dele beize). Trækketid: Afhænger af hvor koldt man ønsker håret skal være – mlm. 5-15 min, der holdes øje med farvens udvikling, jo længere trækketid, des mere kold bliver farven. På et helt hvidt grundlag vil farven blive mest grålig. På et svagt gyldent/gyldent grundlag, vil farven ophæve de gyldne toner i håret, men ikke blive decideret grå.

Mulighed 2 – farvning med toner (ikke permanent):
For en meget lys perle/grålig hårfarve: Bland ½ 0.17 + ½ 0.12 med 3% beize, blandingsforhold 1+2, dvs. f.ex. 30ml farve + 60ml beize. Trækketid: 5-15 min. Jo længere trækketid, des mere kold bliver farven. På et helt hvidt grundlag vil farven blive mest grålig. Igen gælder det, at på et svagt gyldent/gyldent grundlag, vil farven ophæve de gyldne toner i håret, men ikke blive decideret grå. 0.12 kan også bruges alene, blandet med 3%. Den bliver rigtig flot perle/silver på et helt hvidt grundlag.

Mulighed 3 – farvning med toner (ikke permanent):
For en dybere/mere intens grå: Toner 0.17 blandes med en LILLE ært 2.10, som er en blåsort permanent hårfarve. Det er MEGET vigtigt, at man kun blander en lille ært 2.10 i farven, da man ellers risikerer at blive meget mørkhåret. Farverne blandes med 3%, blandingsforhold 1:2 + trækketid 5-15 min. OBS: Farverne skal blandes MEGET grundigt sammen, så den blåsorte ikke laver pletter på håret. (Resultatet vil variere alt efter hvilket grundlag farven kommes på).

Mulighed 4 – farvning med permanent hårfarve: 
Permanent hårfarve 10.1 blandes med toner 0.17 med 3% beize. Blandingsforhold ½ 10.1 og ½ 0.17 med dobbelt beize. Trækketid 30min. Denne udgave er mere permanent end de andre, men holdbarheden er stadig nedsat.

Mulighed 5 – farvning med permanent hårfarve: 
3/4 permanent hårfarve 11.17 + 1/4 toner 0.17, blandes med 3% beize. Blandingsforhold 1:2. Trækketid 30min. Også en permanent hårfarve, holdbarheden er nedsat, men bedre end de andre muligheder med tonere.

TIP: Det er super flot at lave en mørk bund, f.eks med en blåsort 2.10 eller en sort 1. Det giver dybde og rammer ansigtet ind. Og det sorte passer rigtig godt til det grå. Skal også blandes med 3% beize, blandingsforhold 1:1. Trækketid 30-35 min.

Følgende farver kan anvendes for at lave kolde fantasy effekter:
Blå 0.11, grøn 0.77, lilla 0.22. Blandes med 3% beize, blandingsforhold 1:2, trækketid 5-15 min. Jo længere trækketid, des mere intens i farven. Farverne kan blandes med hinanden for at skabe kreative nuancer. 

 

Skulle du være på udkig efterfrisørsakse, så har vi et stort udvalg her. 

Levering

Fragtpriser

Lynhurtig levering

Find os